Automatiske branddøre
Entre Designs automatiske brandskydedøre fungerer i daglig drift som almindelige automatiske skydedøre.
Dørsystemerne leveres som et samlet system i brandklasse EI230 eller EI260, EN afprøvet og CE mærket.
De automatiske skydedøre kan leveres i enkeltfløjet eller dobbeltfløjet udførsel.
Der kan vælges mellem faste branddøre og branddøre med integreret flugtvej.
Model 500 F fungerer i daglig drift som almindelige automatiske skydedøre, og dørrammerne er konventionelle brandskydedøre med faste dørblade. Brandskydedøren lukker automatisk ved brandsignal og forbliver lukket og beskytter mod brand.
Model 500 EF og EFS fungerer i daglig drift som almindelige automatiske skydedøre. Dørrammerne er konstruerede med hængslede døre. Den automatiske brandskydedør lukker automatisk ved brandsignal og forbliver lukket.
Samtidig frigiver dørsystemet den manuelle håndbetjente flugtvejsfunktion, så dørsystemets funktion ændres fra automatisk gennemgang til et fjederlukket branddørssystem.
Dørrammerne kan i denne indstilling hånd åbnes og vil genlukke efter passage ved hjælp af den indbyggede dørlukker.
Lad os tale sammen, når du næste gang forbereder et projekt med krævende brandtekniske funktionskrav. Vi har en løsning til de fleste opgaver.